Jeg er meget glad for kaffe-, chokolade-, vanille- og kanelis. Så de varianter vil du altid kunne finde i ismontren. Så er der min stracciatella med bailey og strega og naturligvis is med rosiner, der har trukket i Jamaica-rom. Hyldeblomstsorbet´en er også blevet meget populær.
I forsommeren laver vi rabarber- og jordbæris. Senere kommer der hindbær- og ribsis, og så solbær- og brombæris. På det seneste har vi også haft stor succes med æbleis. Disse bær- og frugtis fremstiller vi så længe det er muligt at få lokale økologiske bær og frugter.
Det er jo en kafé, så vi har naturligvis også espresso, café latte, the, chokolade og økologisk saft. Og en øl eller et glas vin, hvis det skal være på den måde.
Det er også muligt at købe ½ liters is med hjem fra iskaféen.