Jeg har i mange flere år arbejdet som biolog, og synes man skal undgå at bruge sprøjtemidler i landbruget. Det vil mindske risikoen for grundvandsforurening. Det er også bedre for de levende organismer i jorden, der sørger for at omsætte det organiske stof og frigive dets næringsstoffer, så man ikke behøver bruge kunstgødning.
Derfor er alle råvarerne i ”Boisen Is” økologiske. Der forskes mere og mere i om økologiske fødevarer også er sundere og mere velsmagende end de produkter der er dyrket vha. sprøjtemidler og kunstgødning. Der er endnu ikke så mange resultater fra disse undersøgelser, men det er i hvert fald sikkert at økologisk dyrkning er bedre for miljøet, og det giver jo også en god smag i munden.